ForsideVores HundeHvalpeOm osNyheder
Kennel Skelbækken`s - Kennel Skelbækken`s
Sunde og glade hunde
Nyheder

8/10 10

Tiden flyver afsted, hvalpene er 16 uger på mandag, og det er vist på høje tid at  opdatere på hvordan det går med Freja. Det har i sandhed været noget af en rutsjetur med hende.

Umiddelbart så det jo ud til at hun ville komme sig fint hurigt ovenpå dykket efter vaccinationen, men sådan gik det så ikke lige. En uge efter vaccinationen kom der en masse små blæner i ørene, som lynhurtigt udviklede sig til rigtig grimme betændte knopper. I løbet af et par dage var hendes ører fuldstændig sat til i pus og blodige sår. Hun fik også feber igen.

De næste 3-4 uger skulle vi have haft et klippekort til dyrlægen, for vi var der flere gange om ugen. Først fik vi diverse salver og sæbe til ørerne, der jo skulle holdes så rene og tørre som muligt, hun skulle også have noget andet antibiotoka. Freja var utrolig sød og rolig når vi rensede ører på hende og fandt sig troligt i at få ørene tapet op på hovedet. 

En lille uges tid efter det med ørene, begyndte Freja så at få fortykkelse af huden og knopper omkring mund og øjne. Det udviklede sig også foruroligende hurtigt til bunker af betændte "bumser" og blodige dybe revner om munden.

21/8 10

Freja har det godt nu, men får stadig medicin. Hun har været rigtig meget inde ved os, og har hygget sig vældigt med det. De sidste par dage har hun igen kunnet være sammen med drengene og været i stand til at hamle op med de to børster. Desværrre har Freja`s købere bestemt sig for ikke at ville have hende alligevel, på grund af den sidste uges problemer. Det er smadder ærgeligt og rigtig synd for dem, Freja og os, men sådan er det nu. Freja bliver ved mig indtil jeg er helt sikker på hun er ok, men interesserede købere er velkomne til at tage kontakt.

18/8 10

Så er der to lækre hanner tilbage en brun og en sort.

Så er fem af vores guldklumper rejst herfra, med deres ny familier. Held og lykke til jer alle med det ny familiemedlem. Der bliver så underlig tomt i hvalpegården, men nu skal der så til gengæld arbejdes meget mere med de sidste hvalpe, så de får en fortsat god prægning og lidt opdragelse. Det er meget vigtigt nu, da de er i en meget modtagelig periode af deres liv netop nu. Freja kom hjem igen søndag formiddag, og havde det lidt bedre. Får nu Medrol (binyrebarkhormon) og Ronaxan( antibiotika) Dyrlægen mener det er en allergisk reaktion på vaccinen, men samtidig lignede symptomerne borelia. Så vi går med livrem og seler og behandler for begge dele. Idag er hun meget mere mobil, men stadig lidt stiv på forbenene.

14/8 10

Sidste uge var alle hvalpene på besøg hos Freja´s ny far og mor. De havde en stor dejlig have og en lille sø. Det var rigtig spændende med nogle ny omgivelser og alle var MEGET trætte da vi kørte hjem. Der var lidt hylen på vej ud, men det gik hurtigt over, så de skal nok få lært at køre bil.                                                                           

Vi har også prøvet at have hvalpene på "forhindringsbanen" (Se hvalpebilleder), det var en stor fornøjelse at se, at alle hvalpene er rolige og nysgerrige når der llige pludselig står noget nyt og fremmed midt på græsplænen. Ikke noget med at gå i panik og gemme sig bag mors skørter, men en masse gåpåmod og lyst til at undersøge det ny. Det gjorde jo heller ikke noget at der var godt med pølsebidder på vejen.

Torsdag (12/8) blev jeg mødt af en gyselig stank,da jeg gik ud til hvalpene om morgenen. Det var heller ikke noget rart syn, Gulvet sejlede bogstavelig talt i flydende l... ! Ja, så var der dømt seriøs dårlig mave, men alle havde det  fint og var ganske upåvirkede. Så fluks til nærmeste dyrehospital efter Zoolac og de næste par dage hedder det så A38 og udkogt ris med kylling. ØV.

Fredag (13/8) Alle maver ser ud til allerede at være i orden igen, dejligt. Men den står nu på skånekost en dags tid endnu. Så var vi til hvalpetjek og vaccination ved dyrlægen, som synes de alle var totalt bedårende og lækre. Bagefter var vi på besøg hos vores gode vovseveninde Jette, som selv har en masse labber. Her kunne de små løbe lidt rundt på græsset og hygge. Det var en dejlig træt flok hvalpe vi kom hjem med, og de er ved at være helt fornuftige at have i bilen.

Lørdag (14/8) Her til morgen kunne vi se at der var noget galt med Freja. Hun blev bare liggende, og gik ikke ud da der blev lukket op. Hun ville ikke rigtig gå og jeg kunne se og mærke at hendes ben gjorde ondt. Virker lidt slingrende og usikker på benene. Vil gerne spise og drikke. Dyrlægen kontaktes og vi aftaler at se an. Ingen bedring ved 11 tiden, men nu har hun fået feber. Så vi kører det lille pus op til dyrlægen der beholder hende. Måske er det en bivirkning af vaccinationen, det hælder vi selv og dyrlægen til. Her til aften er der ikke rigtig nogen ændring, men dyrlægen er fortrøstningsfuld, så må vi jo bare være det også. Men hvor er det ærgetligt at de sidste dage, hvor vi rigtig skulle nyde de små, komer til at fyldes med bekymringer i stedet. Nå, maverne er da heldigvis fine igen og alle de andre har det fint. 

3/8 10

Uha, som tiden går. Nu er hvalpene 6 uger, jeg synes tiden er fløjet afsted, og som vanligt har jeg brugt al tiden på hvalpene og ikke på opdatering af hjemmeside. Nå, men alle hvalpe stortrives og vokser med raketfart. Se dejllige billeder på hvalpesiden. 

 









ForsideVores HundeHvalpeOm osNyheder